svnoda
  • Meloneras

  • Meloneras

  • Meloneras

  • Meloneras

  • Meloneras

Meloneras

Meloneras kortMeloneras er godt på vej til at blive den mest eksklusive ferieby på Gran Canaria. Der er allerede nu mange fire- og femstjernede hoteller, dyre butikker og et generelt moderne eksklusivt bybillede – og mere er på vej.

Planerne for udbygning af Meloneras er store, udover endnu flere luksushoteller er endnu en golfbane på tegnebrædtet.

Hjertet i Meloneras udgøres i dag af den smukke boulevard, som strækker sig fra fyret i Maspalomas og hen til stranden i Meloneras.

Stranden i Meloneras 
Stranden i Meloneras ligger ved bydelen Costa Meloneras. På stranden er der udlejning af solsenge og parasoller, ligesom der er brusere til at skylle saltvandet af kroppen. Bag stranden ligger strandpromenaden Paseo de las Meloneras med et godt udvalg af restauranter, caféer og turistbutikker.

Strandpromenaden strækker sig helt hen til fyrtårnet i Maspalomas, en gåtur på omkring 2 km. Lige efter fyrtårnet ligger den dejlige sandstrand i Maspalomas, som er bedre og mere børnevenlig end stranden i Meloneras.

Restauranter og natteliv
Restauranter og barer i Meloneras ligger primært på hotellerne og i centrene. Ved siden af Gran Hotel Lopesan Costa Meloneras ligger det fashionable casino.

De som ønsker et større udvalg af barer og diskoteker kan tage en taxa til Playa del Inglés, som kun ligger 10 minutter væk fra Meloneras.

Attraktioner og aktiviteter
Med sine store flotte eksklusive hoteller og andre flotte bygninger er boulevarden i Meloneras en lille attraktion i sig selv. Prøv f.eks. at gå en tur ind i det femstjernede Hotel Lopesan Baobab Resort, meget imponerende.

Udover golfbanen i Meloneras ligger der også en flot golfbane i nabobyen Maspalomas, så de golfinteresserede kommer til sin ret i Meloneras.

For børnefamilier frister Holiday World og Aqualand i det nærliggende Maspalomas. Spændende er også Maspalomas ørkenen, hvor det er muligt at tage en lille ørkenvandring på egen hånd eller gøre det lidt sjovere med en tur på kamelryg.

Kort over Meloneras
Stranden ses oppe i venstre hjørne af kortet ved bydelen Costa Meloneras. De store luksushoteller ligger længere mod sydøst. Nederst på kortet ses fyrtårnet Faro de Maspalomas, der er det sydligste punkt på Gran Canaria.